P.P. brolægning satte den første brosten i 1979, da brolæggersvendene Palle Caspersen og Peter Thomsen valgte at starte egen virksomhed. Lidt håndværktøj og en trillebør på en ladbil, var nok til at P.P.brolægning begyndte med diverse brolægningsopgaver. Siden starten har P.P. brolægning forsøgt at være på forkant med udviklingen og derfor har virksomheden udviklet sig sundt.

Efter 30 gode år solgte Palle sin del af virksomheden til Kasper Thomsen og i 2019 gennemførte Peter og Kasper et planlagt generationsskifte så Kasper nu er ene ejer af P.P. brolægning.  

P.P. landskab blev stiftet i 2012 af Kasper Thomsen og Jesper Kaare Aagaard med det formål at udføre anlægsgartnerarbejde af højeste håndværksmæssige kvalitet. Efter 10 års samarbejde besluttede de at deres veje skulle skilles og med virkning fra 1. juli 2023 har Kasper overtaget ejerskabet af P.P. landskab 100%. For at optimere har Kasper besluttet at lægge de to virksomheder sammen under navnet P.P. brolægning & landskab. Kasper er virksomhedens daglige leder og produktionschef og sammen med virksomhedens øvrige projektledere, tilføjer han kontinuerligt mange nye spændende projekter til firmaet, hvilket betyder at man i dag, kan præstere en virksomhed med godt 60 ansatte, og et væld af spændende projekter på CV’et.