Gå til indhold

Whistleblowerordning

Hos P.P. Brolægning & Landskab ApS ønsker vi en åben og ansvarlig virksomhedskultur. 

Vores whistleblowerordning giver medarbejdere, tidligere medarbejdere og samarbejdspartnere mulighed for at gøre opmærksom på alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold med tilknytning til virksomheden.

 

Hvad kan du indberette?

Du kan indberette oplysninger om eksempelvis:

  • Økonomisk kriminalitet, svig, tyveri eller bestikkelse.
  • Alvorlige overtrædelser af miljø- og arbejdsmiljøregler.
  • Seksuel chikane eller anden grov chikane.
  • Andre alvorlige lovovertrædelser eller alvorlige forhold.

 

Almindelig utilfredshed, mindre uoverensstemmelser og spørgsmål om egne ansættelsesvilkår skal som udgangspunkt håndteres gennem din nærmeste leder eller administrationen.

Du behøver ikke kunne bevise forholdet, men du skal have rimelig grund til at tro, at de oplysninger, du indberetter, er korrekte.

 

Sådan indberetter du

Send din indberetning til whistleblower@ppbro.dk.

Beskriv så konkret som muligt, hvad der er sket, hvor og hvornår det er sket, og hvem der er involveret. Vedlæg eventuel relevant dokumentation.

Mailboksen er tilgængelig for June Schelde-Mollerup og Kasper Thomsen.

Omhandler din henvendelse en af disse parter, så er du velkommen til at skrive til den anden part direkte.

 

Kasper Thomsen (direktør)

Tlf.: 2166 2940

E-mail: kt@ppbro.dk

 

June Schelde-Mollerup (administration)

Tlf.: 2166 2948

E-mail: js@ppbro.dk

 

Fortrolighed og anonymitet

Din indberetning behandles fortroligt. Oplysninger om din identitet og indberetningens indhold håndteres efter de gældende regler og deles kun med personer, der er berettigede til at modtage dem.

Ved indberetning via e-mail vil din mailadresse og eventuelle øvrige afsender oplysninger være synlige for modtagerne. Vi kan derfor ikke garantere anonymitet ved brug af e-mail.

 

Hvad sker der med din indberetning?

Du modtager en bekræftelse på din indberetning inden for syv dage. Herefter vurderes det, om forholdet er omfattet af ordningen, og hvordan der skal følges op. Vi kan kontakte dig for at få supplerende oplysninger.

Du modtager feedback hurtigst muligt og senest tre måneder efter bekræftelsen. Det betyder ikke nødvendigvis, at sagen er afsluttet på dette tidspunkt.

Vi accepterer ikke repressalier mod personer, der indberetter i overensstemmelse med whistleblowerlovens betingelser for beskyttelse.

 

Ekstern indberetning

Du kan også indberette direkte til Den Nationale Whistleblowerordning hos Datatilsynet. Du behøver ikke først at benytte vores interne ordning.

Læs mere og indberet på whistleblower.dk.